5 smilies med døde øjne gul, orange, blå

Torsdag i sidste uge havde jeg virkelig travlt efter arbejde. Jeg kom lidt for sent ud af døren og skulle købe tøj til en optræden fredag eftermiddag, derefter skulle jeg til foredrag. Da jeg landede i lænestolen fem minutter før afgang til foredraget, opdagede jeg katastrofen: Jeg havde ikke min livsvigtige iPhone inden for rækkevidde.

Hele mit liv er i den telefon. Kalender, telefonnumre, koder, research-værktøjer, noter fra møder og begivenheder. Alt, hvad jeg for ti år siden havde i tre-fire forskellige bøger. Heldigvis har jeg også app’en ’Find my iPhone’ på min computer – jeg siger computer, fordi jeg har en MacBook Pro. Apple-folk siger aldrig pc 🙂 – og med den kunne jeg se, at min telefon lå i den butik, hvor jeg havde købt tøj. Med ro i sindet, omend jeg følte mig nøgen, tog jeg til foredrag. Det fik mig til at tænke på, hvilke apps jeg meget nødigt vil undvære. Jeg fik min iPhone næste dag.

5 apps jeg ikke kan leve foruden

Du har dem muligvis allerede, og de er ikke nye på markedet, men jeg møder stadig mange, der ikke har opdaget disse 5 fantastiske apps, som er en stor hjælp i hverdagen. Er du en af dem, der endnu ikke har disse apps på din telefon? Virkelig? Evernote

EVERNOTE Fantastisk lille program med plads til uanede mængder af noter. Noterne kan indeholder billeder, tabeller, links, skærmdump, tekst osv. Kopier hvad som helst ind i Evernote og del det på tværs af dine enheder. Fordele: Evernote fås til både smartphone, tablets og computere. Du kan dele dine Evernote-noter med andre Evernote-brugere. Appen er gratis.

Dropbox ikon

DROPBOX Mon det kan betale sig at skrive om Dropbox? Har alle ikke det? Dropbox er en ekstra lagringsmulighed. Dette Cloud-baserede drev laver en mappe på dit skrivebord, som fungerer præcis som enhver anden mappe, men du vil aldrig miste dine filer, selv om din pc står i flammer. Der er kommet nye spillere på markedet, som Google Drive, iCloud og så videre, men ingen andre er så åbne og delebare som Dropbox. Fordele: Du kan dele dine Dropbox-mapper eller filer med andre. Du kan sende links til en specifik fil som ikke giver adgang til andet. De første 2 Gigabyte er gratis Ulemper: De næste Gb koster penge

Password wallet ikon

PW Password Wallet Password wallet er stedet at gemme dine adgangskoder til hvad som helst. Der findes flere forskellige password-holdere, men jeg har ikke prøvet andre. Denne her stoler jeg på. Jeg har brugt den i en del år, siden iPhone 3, og den har fulgt med alle opdateringer og husket alle adgangskoder uden problemer. Jeg administrerer omkring ti forskellige hjemmesider, lige så mange e-mailkonti, er medlem af en bunke offentlige og private medlemssider, jeg er på cirka tolv forskellige sociale platforme agerende som fire forskellige virksomheder/personer. Jeg har 137 adgangskoder i min PW-app. Jeg ville virkelig være på den, hvis jeg mistede alle disse adgangskoder. Fordele: Du skal kun huske 1 password, nemlig det til PW Back-up via en browser, e-mail eller iTunes Ulemper: Den koster nogle få kroner

Mobile Pay-ikon

MOBILEPAY Desværre er det Danske Bank, der kom først med en app, som alle kan finde ud af at bruge, derfor ved vi også, at den ikke forbliver gratis. Men lad os nyde den indtil videre. Med Mobile Pay kan du overføre penge her og nu. Når du downloader app’en skal du registrere den konto, du vil trække penge fra. Når du overfører penge til en anden, skal du indtaste vedkommendes telefonnummer og godkende betalingen. Så nemt er det. Fordele: Du får navn på kontoholderen inden du overfører penge (så du ved det er den rette modtager) Gratis … indtil videre. Ulemper: Modtageren skal også have MobilePay, da du ikke kan overføre direkte til en bankkonto. Du kan maks. overføre 1500 kr. pr. døgn. Du kan kun tilknytte 1 konto.

Mobilporto ikon

MOBILPORTO Det er da genialt. Ikke flere gamle frimærker i pungen, som ikke bliver brugt, før portoen igen er steget. Med mobilporto bestiller du et nummer ved at indtaste brev- eller pakkevægt og destination, så får du tilsendt et nummer via sms. Dette nummer skriver du på din kuvert, og så er du klar til turen i postkassen. Betalingen trækkes via din mobilkonto. Fordele: Gratis Erstatter frimærker

Apps til dagligdagen

Jeg har vel små 100 apps på min iPhone fordelt i grupper. Blandt mine yndlingsapps er: Dem om verden: NightSky, MoonPhase, World Facts og Fourth Day Dem, der kan beregne: Currency og Units Dem om sprog: Ordbogen, SayHi, Check (pronunciation) og Wordfree Dem med bogreoler: Bladkiosken, Kindle og iBooks

Hvilke Apps vil du nødig være foruden?

Fortæl hvilke apps du bruger mest, og hvilke du synes gør en forskel. Og kan du fortælle om en app, du ikke har eller ikke kan finde

GemGem