Pizza, billeder fra behovspyramiden
Kender du det? Du lægger billeder på din personlige Facebook-profil, hvor du forærer hele din samling af kongeligt porcelæn væk. Du får tre ’Likes’ og ingen delinger. Dagen efter lægger du et billede op af din særligt vellykkede hjemmebagte pizza med kylling, og tadaa. 55 ’Likes’ og fire delinger.
Billeder gør dig smart i en fart
Det første vi gør, når vi lander på en hjemmeside, er at skanne sidens billeder. Derefter læser vi overskrifter og mellemrubrikker. Det skal være nemt, det skal gå stærkt. Fanger billederne og er de interessante nok, så læser vi artiklen. Det siges, at billeder af børn og dyr virker bedst. Det er muligt, så længe vi med god grund kan bruge billeder børn og dyr uden at virke patetiske. Men børn ikke virker nær så effektivt på os, der ikke har børn, og dyr ikke virker på mennesker, der ikke holder af dyr. Derfor kan du i stedet bruge billeder, der passer til Maslows behovspyramide. Bliv klogere på Maslow her. Vi repeterer hurtigt behovspyramiden med de vigtigste behov i bunden:
Når du bruger billeder, kan du altså tale til læserens indre krybdyrhjerne ved at bruge billeder, der taler til de basale behov. Marslows behovspyramide et godt redskab, for de fysiologiske behov har vi alle, hvad enten vi vil det eller ej.
Billeder ifølge behovspyramiden
Herunder har jeg fjernet det niveau, der hedder sikkerhed, idet vi i Danmark i overvejende grad er sikret: rumlig beskyttelse, territorium og resurser. Dette niveau kan have et helt andet fokus i for eksempel USA, hvor sygesikring og boligforhold er den enkeltes eget ansvar. Brug dine billeder således:
Du skal naturligvis kun bruge billeder, der giver mening for dit indhold, for Content Marketing handler jo om GODT indhold.
SEO-optimer dine billeder
Google kigger ikke på dit billede. Google kigger på beskrivelsen af dit billede. Derfor er billedbeskrivelse en del af søgemaskineoptimeringen. Google kigger på billedets titel, billedes navn og billedbeskrivelsen.
- Billedets navn: Når du redigerer dit billede, så gem det med et navn, der er sigende for enten emnet det skal tilknyttes eller en kort beskrivelse af , hvad der er på billedet – eller begge dele. Herunder er det source-koden (src) der linker til billedet.
- Title tag: Title tag er den beskrivelse, der kommer frem med en lille gul etikette, når du peger på billedet med musen. Title tag skal være: relevnt, kort og fængende og give sammenhæng med det emne det bruges i.
- Alt tag: Alternate tag. Bruges, når billedet ikke dukker op i browseren og når synshæmmede får læst teksten op fra skærmen. ‘Alt tag’ skal altså beskrive, hvad billedet forestiller. ’Alt tag’ er nødvendigt for at opfylde kravene til WCAG (Web Content Accessibility Guidelines).
Sådan ser billedets HTML-koder ud: img title=”Pizza, billeder fra behovspyramiden” alt=”Billede af pizza på hvid baggrund” src=”…/pizza-billeder-fra-behovspyramiden.png” Brug altså billeder med omtanke. De skal give mening, støtte op om teksten og gøre artiklen let at læse. — Her finder du en god artikel om ‘alt tag’ og ‘image title tag’. Vil du vide mere om WCAG? Så kan du blive meget klogere på w3c’s hjemmeside. PS. Det med Facebook og de 55 ’Likes’, prøv det selv!
