Arbejdsløsheden er høj, jobbene er få. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er der ikke jobs til alle. Det er ligesom på Animal Planet: Hunnen vælger den mest opsigtsvækkende han. Sådan sorterer virksomhederne også i jobansøgningerne.

Forestil dig, at du er sekretær i HR-afdelingen. I har søgt en ny medarbejder der: er blæksprutte, kan holde mange bolde i luften, kan arbejde selvstændigt, men er team-player.

Nu ligger der 200-300 jobansøgninger foran dig, de skal sorteres, læses og besvares. Du skal vælge 4-5 stykker ud som skal til samtale i næste uge. Hvad gør du?

Tja, de første 10-12 stykker læser du måske, men nu har du allerede læst den samme information 10-2 gange, så  i stedet kigger du bunken igennem. Dem med kaffeplatter på og firmanavnet stavet forkert, lægger du væk. Dem med 4 tætskrevne A4-ark lægger du også til side, det samme med dem der kun fylder fire linjer.

Alt bruges som sorteringskrav på dette stadie. Det drejer sig om at sidde med så få jobansøgninger så det bliver overskueligt.

Det er også i denne fase at de bemærkelsesværdige ansøgninger lander i positiv-bunken. Og dér skal din også gerne lande.

7 tips til at skrive en god jobansøgning

  • Brug et blikfang.
    Det kan være dit portrætbillede, et lille stykke grafik eller farvet baggrund.
  • Skab overblik.
    Brug mellemrubrikker til at lette læsningen. Fremhæv de ord, der blev brugt i jobannoncen.
  • Skriv et ‘hook’.
    Den første linje skal gøre læseren nysgerrig efter at læse resten af ansøgningen.
    Har du prøvet: “Led ikke mere, det er mig i skal bruge!”
  • Referer til resultater
    Skriv og fremhæv altid resultater du har opnået andre steder.
  • Stil skarpt på dine kompetencer
    Brainstorm med dine venner og bekendte om, hvad du kan. Du kan sikkert mere end du tror.
  • Ret dit CV for hver ansøgning
    Hvis du har et langt CV, så ret i det for hver ansøgning, så du fremhæver det vigtigste.
  • Brug links
    Link til din LinkedIn-profil, til virksomheder og materialer du har lavet, hvis du har mulighed for det.

Jobindex har mange gode artikler om at søge job. Her er et indlæg om selve ansøgningen.

Adgang til samtalen

Der er mange parametre du kan dreje på, for at får foden indenfor.Meningen med jobansøgningen er at komme til samtale. Kommer du til samtale, så er det op til dig selv, din viden og person om du får jobbet, men jo flere personlige samtaler, jo større mulighed for job.

Synes du det er uoverskueligt eller mangler du at puste nyt liv i dine jobansøgninger?
Få hjælp til at forny din  jobansøgning her