Del din nyhed
Har du en nyhed, der fortjener spalteplads i aviserne? Så få skrevet en pressemeddelelse, der fanger både læser og journalist.
Hvorfor sende pressemeddelelser ud?
Pressemeddelelser giver dig opmærksomhed og får dit navn i medierne.
Den kan:
- vise, du er først med det nye
- vise, at du er ekspert
- øge trafikken til en offline-begivenhed eller online platform
- gøre dig kendt af journalisterne
- forbedre din online marketing.
Pressemeddelelsen er en nyhedsartikel
Pressemeddelelser har den fordel, at de ikke koster andet end det arbejde, der ligger i at skrive teksten.
Hvis du fanger journalisternes interesse, bliver din pressemeddelelse bragt i aviser, magasiner og på nettet.
Gratis spalteplads og opmærksomhed.
Det skal pressemeddelelsen kunne
En pressemeddelelse skal indeholde en nyhed om et produkt, en begivenhed eller en organisation.
Hvordan denne nyhed præsenteres, er op til skribenten eller tekstforfatteren, for en nyhed er ikke nødvendigvis et nyt produkt eller tiltag, det kan være en oplysning eller en opfølgning på tidligere udsendte nyheder.
Det skal pressemeddelelsen indeholde
Den store udfordring er at få din pressemeddelelse i aviserne, i tv eller radioen. Du skal nemlig både fange journalistens og læserens interesse.
En stor del af dette er at lave en fangende overskrift.
Derudover skal pressemeddelelsen:
- følge nyhedstrekanten
- kun have én vinkel
- skrives forskelligt til de medier, der skal bringe den
- indeholde faste oplysninger og billeder.
Få pressemeddelelsen ud
Det er sværere at få din nyhed ud i de landsdækkende medier end at få den i lokalaviser og for eksempel branchemagasiner.
Har du forhandlere eller måske bloggere, der agerer på nettet, vil de sikkert også gerne bringe din pressemeddelelse på en hjemmeside, og det har stor værdi, både som link tilbage til din hjemmeside og som SEO-tekst.
Har du brug for hjælp til din pressemeddelelse?
Kontakt mig for mere information og samarbejde
Vil du selv lære at skrive pressemeddelelser?
Så er eneundervisning måske noget for dig
Har du brug for hjælp i en periode?
Måske er projekthjælp noget for dig.